Scandic lancerer et nyt hotelbrand kaldet ’Scandic GO’. Det nye brand vil tilbyde et mere strømlinet hotelkoncept i det voksende økonomisegment. Med Scandic GO sigter hotelkæden mod at etablere et stærkt netværk i forskellige byer i samtlige nordiske markeder. Scandic vil indledningsvis lancere fire hoteller under det nye Scandic GO-brand – to i Stockholm og to i Oslo. København får sit første Scandic GO i løbet af andet kvartal 2021.

”I de store byer har vi set ændringer i den måde, som nye og tilbagevendende gæster bruger tid både på og uden for vores hoteller. Derfor er det netop nu perfekt timing for at udvide vores tilbud og etablere Scandic i et segment, hvor vi ser et stort vækstpotentiale,” forklarer Jens Mathiesen, President & CEO i Scandic-koncernen.

Økonomisegmentet inden for hotelbranchen er vokset støt i de seneste år og forventes at vokse yderligere fremover. Scandics målsætning er at være markedsledende i segmentet i Norden – primært gennem nybyggerier og overtagelse af eksisterende hoteller. I dag har Scandic en attraktiv pipeline, hvilket indebærer en gennemsnitlig værelsesforøgelse på cirka 1500 værelser per år. Med Scandic GO forventes forøgelsen at kunne stige til 2500-3000 værelser per år.

Similar Posts