Det ungarnske Wizz Air har netop offentliggjort, at første kvartal af deres regnskabsår, der løber fra 1. april, bød på en passagerfremgang på 20,1 procent.

10,4 millioner passager var ude og flyve med Wizz Air, hvilket gav en omsætningsfremgang på 25,4 procent til 691,2 millioner euro. Overskuddet i kvartalet endte på imponerende 72,4 millioner euro. Dette er en fremgang på 101,7 procent i forhold til samme periode sidste år.

I løbet af kvartalet annoncerede Wizz Air 60 nye ruter, således at der i dag tilbydes 650 ruter til og fra 44 lande fra samlet 25 baser.

Similar Posts