Der er store byer. Der er storbyer. Og så er der Tokyo. Med knap 14 millioner er det en af verdens absolut største metropoler. Rig på kultur og oplevelser til enhver smag, og med gader, hvor du altid får øje på noget nyt, hver gang du bevæger dig ned af dem, er der nok at tage fat på. Byen er af en sådan størrelse, at du næppe nogensinde vil nå at opleve alt det der er. Men den er mindst ét besøg værd, så du kan få krydset de ting du helst vil opleve af kalenderen. Men med alle de ting, hvad skal man så tage fat på?

Rundt i byen
Det første og nemmeste tip er, at sætte tid af, til at tage rundt i byen. Udover hvad du sætter på kalenderen, så hav tid til også bare at lade den opsluge dig, og tage ned af et tilfældigt gadehjørne, med en spøjs butik eller café. Her kan du nemlig finde cafe’er fx med levende ugler og pindsvin samt cafe’er med ninja og stuepige tema. Et råd herfra er, at du evt. kan leje en cykel og få set en større del af byen. Du kan tage til Sibuya-fodgængerovergangen. En fodgængerovergang lyder ikke spændende, men hver gang lyset skifter, går 2.500 mennesker på tværs af gaden, hvilket ganske enkelt er et imponerende syn. Du kan også tage ned på fiskemarkedet og spise friskfanget sushi (hvis du er oppe klokken 6, kan du se varene komme ind), eller du kan tage op i Tokyo Tower og få udsigt over hele byen, og på en god dag, helt til Mount Fuji.

Sportslivet i Tokyo
Du kan også begive dig ud i, at se på sportslivet i Tokyo. Se en sumo-træning eller kamp, eller oplev hvordan fodbold bliver mere og mere populært. Oplev FC Tokyo live, og se nogle af de bedste japanske, og et par aldrende europæiske stjerner, kæmpe for trøjen. Skal du tilføje den oplevelse lidt mere, kan du holde dig opdateret på hvem der er i ligaen og  kaste dig ud i live betting imens du ser de elegante japanere udfolde sig. Hvad end det er kampsport, fodbold eller baseball, som er blandt de mest populære sport i landet, er oplevelsen i top.

Tokyo er rig på shows
Når du har taget turen rundt i gaderne, og set sportslivet, og forhåbentlig oplevet den kulinariske side af Tokyo, måske med en 3-timers kulinarisk guidet tur rundt i Sibuya-distriktet? Jamen, så er det måske på tide med et show. Tokyo er rig på cabareter, teater, både som solo-shows eller som en del af en middag, og endelig, måske som afslutning på dagen, tage i onsen. Disse varme bade, er utroligt afslappende, og perfekte efter en dag i storbyen. Bedste råd herfra er at planlægge turen. Der skal være plads, og tid, til at være impulsiv og gå på opdagelse. Men har du en række ting du gerne vil se, så undervurdér ikke Tokyos størrelse. Det tager tid at komme rundt, men kan du finde tiden, bør du opleve Japans hovedstad mindst én gang.

Similar Posts