Lamper i Hoi Ans gamle kvarter

I min familie er der tradition for, at vi rejser et eller andet sted hen nytårsaften. Nogle gange langt væk – vi har fx været på Sri Lanka for et par år siden – og andre gange kortere, fx Berlin eller Wien.

I år var det blevet tid til en lang rejse og vi havde udset os det nordlige og midterste Vietnam som destination. Der var ikke kun strandferie på programmet, for vores datter er nu blevet så stor at hun i langt højere grad end tidligere kan hjælpe med at bære sine egne ting og i det hele taget få noget ud af ferien. Så vi skulle også se noget!

Hvorfor Vietnam? Vi har tidligere været i Sri Lanka, i Thailand og i Malaysia (på Borneo), så vi har allerede set en del af den varme del af Asien. Og Vietnam har jo en interessant historie: fransk kolonialisme, kejsertiden, Vietnamkrigen og nu det kommunistiske styre. Der skulle være nok at tage fat på!

Om Vietnam

Vejret i Vietnam: Det kan faktisk blive ganske koldt i den nordlige del af Vietnam i december-januar. Vi oplevede temperaturer helt ned til 15 grader i Hanoi. Forvent også dage med regn i december, især i den nordlige ende. I januar stilner regner af. Når du kommer ned til midten af landet bliver det mærkbart varmere og mere solrigt – her er 30 grader i januar ikke et særsyn.

Vietnam før og nu: Som nævnt er landet kommunistisk – og der er nok ikke mange der ikke husker Vietnamkrigen. I Vietnam kalder man Vietnamkrigen for ‘Den amerikanske krig’, og det er faktisk interessant at vende den om på den måde. Når det er sagt, så kan det godt være at kommunisterne vandt krigen, men efterkrigen er i gang med at blive vundet af hotelkæder, elektronikproducenter og bilmærker. Yes, kapitalismen er også kommet til Vietnam.

Den spirende kapitalisme til trods, så er Vietnam et af mere kaotiske lande jeg har være i. Ikke mindst trafikalt. Tusindvis af knallerter fylder gaderne i de store byer og det er nærmest med livet som indsats at man krydser vejen. Eller, sådan føles det. For der der faktisk et system. Og hvis du ser dig godt for inden du begynder at gå over og bevæger dig roligt og målbevidst over vejen – uden at stoppe! – finder trafikken på en eller anden måde en vej uden om dig.

Maden: Man spiser godt i Vietman. Maden kan være stærkt, men er ikke så overvældende stærkt som man kan opleve det andre steder. Den franske indflydelse fra kolonitiden mærkes stadig, ikke mindst på kagebordet, og man kan i øvrigt få spaghetti bolognese de fleste steder. Men altså: det vietnamesiske køkken er værd at opleve.

Ankomst

Vi landede i Hanoi lufthavn tidligt om morgenen den 28/12. Temmeligt baldrede efter ca 20 timers rejse. Opholder du dig kun 15 dage i landet (alle dage inklusive) behøver du som dansk statsborger ikke visum. Men tæl efter. De mener det med de 15 dage.

Som rejsende med børn bliver man i Asien ofte gelejdet hen i starten af køerne, så vi slap hurtigt igennem immigrationen og fik vores stempel i passet. Herefter kunne vi så vente utroligt længe på vores bagage inden vi i ankomsthallen blev modtaget af den chauffør vi havde bestilt via vores hotel.

Hanoi

Hanoi er en stor og meget kaotisk by. Og turen fra lufthavnen tog sin tid. Til gengæld var modtagelsen på vores hotel – den fornemme Hotel L’Opera i det franske kvarter – second to none. I receptionen gjorde man virkelig alt for at vi kunne få vores værelse i en fart, selvom det stadig var tidligt om morgenen. Fx fik vi lov at gå i restauranten og tage for os af morgenmadsbuffeten mens vi ventede. Det var vi glade for.

Vi ramte værelset ca kl 10 om formiddagen. Og gik direkte i seng. Min erfaring er, at det kan give god mening at sove et par timer efter ankomst, når du rejser østover – men lig ikke for længe! Kl 14 var vi på benene igen og gik ud og så lidt på byen.

Fredag og lørdag lukker vejene omkring tempelsøen for trafik, og det halve af Hanoi spadserer rundt i gaderne. Det var virkelig skønt at slippe for trafikken! Tempelsøen i sig selv er en magnet for borgere og turister, og der er virkelig gang i småhandlen og gademusikanterne.

Også det gamle kvarter nord for Tempelsøen er en oplevelse og muligvis det mest kaotiske sted jeg har været i mit liv. Knallerter, biler og cykeltaxier på kryds og tværs mellem gående og handlende.

Ha Long Bay

Efter to dage i kaosset i Hanoi kørte vi de ca 180 km til Ha Long City, for at begive os ud på et nytårscruise i den Unesco-beskyttede Ha Long bugt. Ha Long bugten består af omtrent 1600 limstens-øer spredt ud over området, og byder på en enestående naturoplevelse

Igen var vejret ikke rigtigt med os, men heldigvis var båden Treasure Junk varmet godt op. Vi var omtrent 20-25 personer ombord på skibet, og med 30 medarbejdere ombord blev vi passet op i alle tænkelige ender.

Vi havde to overnatninger på dette cruise, og det var en fantastisk oplevelse at sejle rundt mellem klipperne, besøge drypstenshuler og sejle i kajak. Nytårsaften ombord var en historie for sig selv, og jeg må sige, at man ombord på båden gjorde noget helt særligt ud af årsskiftet.

Hué

Tilbage på land fløj vi ned til Da Nang og kørte op til Vietnams tidligere hovedstad Hué. Vi boede på et skønt strandhotel (Villa Louise) helt ude i klitterne, og hver aften nød vi den ualmindeligt gode mad på hotellet.

Kejserpaladset i den forbudte by i Hué

Hué er en fantastisk spændende by. På den ene side af Parfume-floden (nordsiden) ligger Den forbudte by, hvor kejseren af Vietnam boede indtil umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Paladset ligger i et grønt område med stille gader skærmet af mure og voldgrave. Paladset i sig selv er virkelig fascinerende og området sætter prikken over i’et.

På den anden side af floden ligger den franske bydel. Meget af den blev bombet flad under den amerikanske krig, men fx kan man besøge det fornemme Hotel Morin, hvor Chaplin boede på sin bryllupsrejse i 1936. Mellem de to bydele går ‘Truong Tien’-broen, som er konstrueret af selveste Gustave Eiffel. Den kørte vi over i cykeltaxa.

Under krigen udkæmpedes det største slag med nordvietnameserne og amerikanerne i Hué. Der var ikke meget tilbage af byen, da kampen var slut og amerikanerne havde genvundet kontrollen, og du kan stadig se skudhuller i murene omkring citadellet.

I Hué brygger de desuden Huda-øllen som et samarbejde mellem Carlsberg og lokale kræfter. Det er en øl de er vældig stolte af lokalt, og den smager da også absolut glimrende til den fugtige, varme klima. Og så skal man ikke tænke over, at vandet kommer fra den grumsede flod.

Som et kuriosum kan desuden nævnes at Hué er Vietnams vådeste by – eller sagt på en anden måde: det regner ret meget og klimaet er utroligt fugtigt. Fx var det umuligt at tørre vores badetøj fra dag til dag.

Hoi An

Sejltur på floden i Hoi An

Efter 4 dage i og omkring Hué kørte vi til Hoi An der nok er Vietnams smukkeste og hyggeligste by. Historien er at Hoi An i århundreder var en væsentlig handelsby, men da floden sandede til forsvandt handelen. Nu står bare de hyggelige gamle gule huse langs floden tilbage, og udviklingen er gået til Da Nang ca 50 km mod nord.

Aftenstemning i Hoi Ans gamle kvarter

Det betyder at Hoi An står tilbage, nærmest som et levende museum. Der er masser af liv (og turister) i byen, og der er bestemt rig lejlighed til at købe en souvenir med hjem, men på en eller anden fremstår byen autentisk.

Noget af det der gør byen til noget særligt er også de mange hyggelige kulørte  lamper der hænger i gaderne og tændes ved mørkets frembrud. Er du i Hoi an og kommer hjem uden et par af disse lamper i kufferten, vil det være en bedrift i sig selv.

Når mørket falder på stimler de lokale bådejere sammen nær broen over Thu Bon floden og tilbyder sejlture på floden. Det er både hyggeligt og stemningsfuldt.

Vi boede på et hotel ude ved stranden, et par kilometer fra bymidten. Heldigvis havde hotellet en velfungerende shuttlebus der kørte i pendulfart mellem by og hotel, og det gav os mulighed for at nyde roen ved vandet og opleve byen, når vi havde lyst.

Ankerstjerne Rejser arrangerer rejser til Vietnam. Læs mere på Ankerstjernerejser.dk/vietnam

Similar Posts